Tag-arkiv: TidTilKvalitet

Flere ressourcer til det kommunale sundhedsvæsen!

debatindlæghjemmesygepleje

Jeg blev sygeplejerske fordi jeg ville hjælpe syge mennesker, som havde brug for behandling og omsorg. Det var stærke menneskelige værdier som drev mig, kombineret med en interesse for naturvidenskaben. Som hjemmesygeplejerske oplevede jeg at menneskelighed, helhedstænkning og naturvidenskab gik op i en højere enhed. Men piben har sandelig fundet en anden lyd i de senere år! Hjemmesygeplejerskerne er blevet presset og effektiviseret så voldsomt, at mange frygter at de kommer til at lave alvorlige fejl eller bliver syge på grund af stress.

Sygehusene udskriver patienterne længe for de er raske. I gennemsnit ligger en dansker på sygehuset i 3,5 dage. Det er verdensrekord. Patienterne bliver sendt hjem til hjemmesygeplejen med drop, dræn, dialyse, ilt og sug. Den opgave kan sygeplejerskerne sagtens løse, sammen med privatpraktiserende læger. Problemet er, at der ikke er ansat tilsvarende flere sygeplejersker til at tage sig af de patienter, som udskrives længe for de er i stand til at klare sig selv. Samtidig bruger de sjællandske kommuner 18% mindre på hjemmesygeplejen en landsgennemsnittet, ifølge tal fra statisktikbanken.dk. Regeringen lovede penge til sundhedsvæsenet før valget. I stedet har vi fået ”omprioriteringsbidrag”, 2% besparelser og en kæmpe medicinregning som koster fyringer og sengepladser.

I mit arbejde i Dansk Sygeplejeråd møder jeg hjemmesygeplejersker som har så travlt, at de ikke når at dokumentere eller indberette fejl. De dropper frokosten og må ofte arbejde over. De må besvare nødkald og tage telefonsamtaler mens de kører bil. Jeg er bekymret for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men jeg er også bekymret for vores syge medborgere, som lades i stikken i et sundhedsvæsen, hvor økonomi og effektiviseringer har trumfet menneskeligheden og den faglige kvalitet. Der skal findes løsninger, hvis visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen ikke bare bliver et spørgsmål om økonomi, men også et spørgsmål om menneskelighed og kvalitet. Det kan gøres meget bedre!

Debatindlægget  er sendt til Sjællandske Medier, Dagblaget, Nordvestnyt og Folketidende og bragt i Sjællandske den 27. oktober 2015

 

Læger er ikke kun for de rige

JEG KÆMPER FOR LIGHED2

Praktiserende læger vil ikke have praksis i Danmarks yderområder. De vil hellere praktisere i Danmarks velhaverkvarterer. Set fra et økonomisk synspunkt, kan jeg godt forstå lægerne. De tjener langt mere i whiskybæltet og risikerer ikke at brænde inde med en usælgelig praksis. Men det skal ændres, for lægerne er offentligt lønnede og derfor bør regioner og Folketing tage ansvaret for lægefordelingen i Danmark. Det er et politisk ansvar at sikre, at alle danskere har lige adgang til sundhedsvæsenet.

Danmark er et af de lande i verden, som har flest læger pr. indbygger. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, at der er mennesker i udkantsområderne, som ikke har adgang til en praktiserende læge. På et valgmøde i den sjællandske lægeforening i april, udtalte flere læger, at danskerne bare kunne flytte til storbyerne, hvis de ville bo tæt på en læge. Sådan en centralistisk holdning er ikke bare arrogant, den er også underminerende for vores velfærdssamfund. Vi skal have lige adgang til sundhedsvæsenet, også i Danmarks vandkant.

Hvis ikke lægerne vil rykke til vandkanten, må vi finde andre løsninger. Et alternativ er at lade andre faggrupper løse en del af sundhedsopgaverne. Sygeplejersker med en klinisk efteruddannelse er vant til at løse en række opgaver i almen praksis. For eksempel diabeteskontrol, vægtkontrol, diagnostisering af halsbetændelse og blærebetændelse, rygestopopfølgning, sårbehandling, sundhedstjek og en række forebyggende tiltag. De opgaver kan de sagtens varetage selvstændigt, men det kræver en ændring i autorisationsloven.

Lægerne har ikke selv vist vilje til at løse problemet. Derfor skal det løses politisk. Politikerne bestemmer, hvor der skal ligge sygehuse, politistationer, kaserner, jernbaner og motorveje. Politifolk og befalingsmænd i forsvaret bestemmer ikke selv, hvor de vil bo og arbejde. Hvis lægerne ikke selv vil være med til at sikre alle danskeres adgang til sundhedstilbud, så må politikerne tage ansvar for en lige geografisk fordeling af alment praktiserende læger og arbejde for, at andre faggrupper også kan løse opgaverne.