Tag-arkiv: tid til kvalitet

Jeg hepper på græsrødder, aktivister og stærke fællesskaber!

3valgfoto15pupil

En sygeplejerske skriver en undskyldning til sine patienter i et læserbrev, en patient filmer sit indlæggelsesforløb til TV2, en by laver et fakkeloptog i protest mod lukning af de medicinske senge på det lokale sygehus, en sygeplejerske organiserer på egen hånd en demonstration på Christiansborg Slotsplads, og  Dansk Sygeplejeråd laver et stykke professionelt sundhedspolitisk arbejde. Kombinationen af civil ulydighed, græsrodsarbejde, aktivisme og en stærk organisation skaber debat og synlighed om de urimelige vilkår for kvalitet og faglighed i Sundhedsvæsenet. Der er så meget energi i det!

Jeg er selv en aktivist og en ildsjæl. Den spontane type, for mig er der ikke langt fra ord til handling og jeg frygter ikke en skævert i ny og næ. Den drivkraft og inspiration  har jeg fra min mor. Jeg  holder taler, arrangerer events, laver kampagner, blogger, tweeter, skriver debatindlæg, udvikler politik og indimellem lykkes det for mig at sætte en dagsorden. Min største udfordring er herskerteknikker, særinteresser og krænkelser af ytringsfriheden.  I al beskedenhed skrev jeg for et par år siden et debatindlæg, som startede en proces, som i sidste ende førte til en lovændring, som er til gavn for de psykiatriske sygeplejerskers arbejdsmiljø. Den erfaring har styrket troen på, at det kan lykkes at nå politiske mål. Men det kræver robusthed, mod og kampvilje. Det har jeg. Jeg prøver at være stede,  hvor beslutningstagerne, medlemmer og borgere færdes, for at få indflydelse. I de trykte og sociale medier, på tilskuerpladser, sammen med tillidsvalgte, på folkemøder, i personalerum og som medlem i demokratiske forsamlinger. Jeg er rede til at bruge de platforme og anledninger, som skal til for at fremme sygeplejerskers arbejdsmiljø og løn og forbedre kvaliteten i borgernes sundhedsvæsen. Det er med ydmyghed, engagement og kampgejst, at jeg igen stiller op til kredsbestyrelsesvalget i DSR Kreds Sjælland. Som  kredsnæstformand og for første gang som kredsformand. For der er så meget mere vi kan gøre og vi bliver stærke af at gøre det sammen. Det er sådan jeg arbejder for sygeplejerskers arbejdsliv. Jeg håber på din opbakning!

Slå ørerne ud: Man skal ikke tjene penge på offentlig velfærd!

billeder til flyer 012

Kan vi spare penge på de offentlige budgetter, hvis vi konkurrenceudsætter og udliciterer sygepleje, ældreomsorg, skoler og børnehaver? Jeg mener ikke, der er nogen lavthængende frugter. Der er  talrige eksempler på fejlslåede privatiseringer i Danmark og Sverige. Konkurser og lukkede firmaer taler deres eget sprog,  KORA, Regionernes og kommunernes eget analyseinstitut skeptiske, og  medarbejderne fortæller om forringede arbejdsvilkår.  Men højrefløjen lukker ørerne for al den erfaring og viden. Med en Venstre-regering, er der god grund til at frygte en privatiserings-tsunami.

Min største bekymring er nok, om den faglige kvalitet forringes for at opnå besparelser. Jeg vil beskrive det med en oplevelse jeg selv har haft:

I hjemmeplejen er det almindeligt, at man kan vælge mellem privat eller kommunal hjælp. Det kan variere  fra kommune til kommune. I den kommune, hvor jeg var hjemmesygeplejerske, kunne man vælge privat leverandør af personlig pleje og rengøring. Men jeg oplevede, at de ansatte hos den private leverandør, med al respekt, ikke altid løste opgaverne efter gode faglige standarder.

En af de oplevelser som står stærkt i min erindring, var en kvinde som fik et skinnebenssår i en periode, hvor hun fik privat hjemmehjælp. Skinnebenssår kræver læge- og sygeplejefaglig behandling og observation. Men hjemmehjælperen gjorde som ægtefællen bød hende: forbandt såret og foretog sig ellers intet. Sådan gik ugerne; såret blev større og  borgeren fik hævelser og feber på grund af såret. Da jeg blev tilkaldt, mødte jeg, udover en patient med et behandlingskrævende sår, en hjemmehjælper i privat tøj, med fingerringe og lange lakerede negle, og som arbejdede uden handsker, da hun fjernede forbindingen.  Min pointe er, at man i dette tilfælde har udliciteret opgaven til medarbejdere, som ikke var i stand til at vurdere rask fra syg og ikke kendte de mest grundlæggende hygiejniske regler. I dette tilfælde kunne konsekvensen blive langvarig specialbehandling, indlæggelse eller i værste fald amputation. Eksemplet viser, hvordan små besparelser på faglighed og samarbejde kan ende med at blive dyrt for samfundet.

Så hør efter: Uanset om det gælder undervisning, læring, sociale foranstaltninger, ældreomsorg eller sygdomsbehandling må det ikke blive indtjening og profit, som er drivkraften. Der er tale om kollektive samfundsopgaver, som skal løses med værdighed og faglig kvalitet. Det giver besparelser på lang  sigt.

Tillidsdagsorden og kerneydelse danser ikke i takt med hverdagen

image

Ledelse, politik og kærlighed. Uanset om det er virksomhedsværdier, politiske løfter eller kærlighedserklæringer. Så gælder de samme uskrevne regler: Nemlig at der skal være handling bag ordene. Effekten skal kunne mærkes af modtageren.  Ellers bliver de utroværdige og skaber skuffelse og mistillid. I mit arbejde i fagbevægelsen oplever jeg, at der er langt mellem menige medarbejdere, som kan mærke ledelsesværdierne i deres daglige arbejde. De gode hensigter danser nemlig  ikke i samme takt som effektivisering, DRG-takster, ydelsesregistrering, dokumentationskrav og konkurrenceudsættelse. Jeg gætter på, at de sjældent er inviteret til samme fest.

For eksempel kan nævnes Tillidsreform og kerneydelse. Det er begreber som er udviklet på møder, workshops, seminarer og i konferencesale, ofte af folk som ikke arbejder med direkte borgerkontakt.

Jeg vil forsøge at beskrive hvad jeg mener, med en oplevelse, som jeg havde for nylig på en arbejdslivskonference. Det var forskere, som holdt oplæggene. Jeg havde tilmeldt mig en workshop om begrebet “kerneydelsen”. En gruppe forskere præsentererede deres arbejde med at definere  kerneydelsen. De tegnede modeller, organisationsdiagrammer og tidsplaner. Jeg var imponeret, indtil en forsker sagde: “og så skal vi bare ud på arbejdspladserne og implementere kerneydelsen bottom-up!“. Jeg havde lyst til at hamre panden ind i auditoriesædet foran af bare frustration!  Her var endnu et ekspertteam med de bedste intentioner, men som end ikke forstod den virkelighed offentligt ansatte står i. Som tilsynladende ikke kender forskel på bottom-op og top-down. Ledelsen laver et arbejdslivsprojekt  og tror det bliver bottom-up (læs: at de ansatte tager ejerskab) , når man implementerer det. Sandheden er, at den slags projekter er og bliver top-down og det ændrer de gode intentioner ikke på.

Derfor er det pokkers svært for skolelæreren, pædagogen, politibetjenten og sygeplejersken at genkende de smukke intentioner i deres hverdag.  Et virkeligt bottom-up projekt om deres arbejdsliv, kræver at man forholder sig til den virkelighed og de løsninger som de peger på: Mindre dokumentation, flere kolleger, tid til kvalitet!

Sygeplejersken på  akutmodtagelsen, med forpinte patienter i venteværelset, som må tage overarbejde på grund af ekstra dokumentationsopgaver, kan måske ikke rigtig mærke tilliden. Hverken fra de forpinte patienter, hospitalsledelsen eller risk manageren.

Pædagogen har måske også svært ved at få øje på kerneopgaven klokken 14, når han er alene med 22 børn og derfor må prioritere at undgå ulykker, fremfor at fremme trivsel, læring og leg.

Værdiord som tillid og kerneydelse er smukke og rigtige i mødet mellem borgere og ansatte.  Vi skal investere i mennesker, vi skal skabe en offentlig sektor som leverer sundhed, læring, trivsel og tryghed. Men hvis intentionerne skal  omsættes til virkelighed, så skal der danses i takt med de ansatte og deres virkelighed. For det er er her at værdierne og intentionerne skal folde sig ud!