Tag-arkiv: sygeplejersker

Skid i din rede hvis den er fuld af møg!

plaster

I den senere tid har jeg flere gange hørt bemærkningen: “Man skal ikke skide i egen rede”. Den er udtalt på baggrund af,  at medarbejdere offentligt har kritiseret deres arbejdsplads i medierne eller på Facebook. Bemærkningen er moraliserende og har til formål at kaste skam over medarbejderen for at være åbenmundet og  give arbejdspladsen et negativt omdømme. Afsenderen glemmer, at reden allerede var i en rædsom forfatning og at det er på høje tid at muge ud!

Jeg bryder mig egentlig ikke om den skide-rede-metafor, for budskabet kommer jo ud af munden og ikke af endetarmsåbningen. Det er hverken ildelugtende, svinsk eller ondsindet. Det er udtryk for bekymringer og frustrationer, leveret i håb om at skabe forbedringer på arbejdspladsen.

Der findes en mindre billedlig og mere stueren betegnelse end at “skide i egen rede”, nemlig at være illoyal. I 2016 har FTF lavet en analyse om ansattes ytringsfrihed, som viser at 66% af ansatte frygter at blive opfattet som illoyale, hvis de ytrer sig om kritisable forhold på jobbet. Frygten er stigende  og har været det de senere år. Skide-rede-moralismen skubber i den gale retning. Det er alarmerende og en stor fare for ytringsfriheden.

Heldigvis forebygges og løses langt de fleste problemer på arbejdspladsen i samarbejdsystemet eller ved forhandlingsbordet. Og sådan skal det helst være.  Jeg mener at offentlige ytringer kan være en legitim løsning, når medarbejderne eller deres repræsentanter ikke er blevet hørt i MED-systemet, under de faglige drøftelser, i dialoger mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes repræsentanter eller når direktøren ikke besvarer henvendelserne, eller lederen ikke handler på et bekymringsbrev. Så bliver offentligheden stedet at råbe ledelser og politikerne op. Det er måske arrogant, men min erfaring er, at det også ofte virker positivt på arbejdsforholdene, når medierne interesserer sig for ansattes arbejdsmiljø. Jeg har flere eksempler på, hvordan man pludselig kunne  finde løsninger, som ikke var mulige, da man brugte kommandovejen for at opnå de ønskede forbedringer på arbejdspladsen.

Jeg har stor respekt for ansatte og deres repræsentanter, som udtaler sig til medierne om deres arbejde, for de har en høj grad af loyalitet overfor deres kollegerne og de borgere, som de betjener. Jeg opfordrer ansatte til at bruge ytringsfriheden og tale åbent, både i MED-systemet og i dialogen med ledelsen.  Man er også i sin gode ret til at bruge ytringsfriheden offentligt og det kan faktisk være vejen til at skabe forandring. 

Hvis det er blevet nødvendigt at skide i  egen rede, så er det fordi den allerede er fuld af møg!

 

 

Julen er næstekærlighedens og gavernes fest. Tak for kærligheden og anerkendelsen, men kan gaven blive en ged i Afrika?

blog3

Det er er skønt at give gaver og de er dejlige at få. Vel at mærke dem man ønsker sig, har brug for, eller som er personlige og givet i kærlighed. Helt anderledes har jeg det med gaver som er givet rutinemæssigt, enten fordi man er ansat, bestrider et bestemt job eller sidder i en bestyrelse og hvor formålet er at fremme samarbejdet. Det er efterhånden en del, som Per og jeg har modtaget gennem årene. Den slags gaver som spyttes ud fra tusindvis af firmaer  hvert år og er produceret af Global, Georg Jensen, Kähler eller Holmegaard. Gaverne vækker modsatrettede følelser hos mig, for selvfølgelig er jeg glad for den anerkendelse som gaverne symboliserer. Men der er noget ved de der jule-firmagaver, som er så uendelig ligegyldigt og vækker en skamfuld tomhed. Jeg tror det skyldes at gaverne ikke er personlige og anerkendelsen, som gaverne burde symbolisere, er omsat til masseproducerede, materielle ting til passende pris og håndterbarhed. Anerkendelsen drukner i tingslighed.

Jeg taler helt og aldeles på egne vegne og takker giverne for den gode intention. Faktisk er jeg ret glad for lækkert nips og boligindretning. Jeg forsager på ingen måde den materielle verden. Men den materielle overflod som mange julegaver repræsenterer, kunne bare gøre langt bedre gavn andre steder i samfundet! Jeg synes det er pinlig i et samfund, som ikke anerkender mennesker som knokler hårdt eller har det slemt på grund af sociale begivenheder eller sygdom.

Der er faktisk en del offentlig ansatte som fortjener en ekstra fin gave fra deres arbejdsgivere i år, som anerkendelse for det massive forandringspres og nedskæringer, som de har måtte lægge arbejdsliv til. Men ak, anerkendelse til medarbejderne er ikke på budgettet. ”Hvad ville skatteborgerne ikke tænke” har jeg hørt som argument mod firmagaver. Imens knokler mine sygeplejerskekolleger hele julen for en sølle løn. De skal være glade, hvis hospitalsledelsen stiller en skål julegodter frem, til dem der arbejder på helligdagene.

Giv julegaver af kærlighed til dem du holder af. Giv jule-anerkendelser til samarbejdspartnere og ansatte fordi det fremmer samarbejdet. For mit eget vedkommende ville jeg bare lige så gerne have haft en ged i Afrika eller et tilskud til julehjælp til byens fattige.

God og næstekærlig jul!