Tag-arkiv: sundhedsvæsen

Mer’ etik, tak!

Birk Johansen 20151125

Etikken må lanceres i de sundhedsprofessionelles hverdag og i styringen af sundhedsvæsenet. Ellers er jeg bange for, at medarbejderne gradvis transformeres til følelsestomme robotter i en kold produktionsverden. Jeg har mødt eksempler på ledelser, som jeg mistænker for at ville ønske, at man allerede var nået så langt. Et af dem har jeg forsøgt at beskrive her:

“Det er  et spørgsmål om at justere lidt på arbejdsgange og forventninger”, sagde HR-medarbejderen, mens hun førte sine fingre op og skruede på nogle imaginære skruer ved sine tindinger, som ville hun stille på en radiomodtager. Forinden havde hendes kollega pure afvist min påstand om, at sygeplejersker kan rammes af moralsk stress, fordi de møder mange etiske dilemmaer i arbejdsdagen. “Der er  for langt mellem den fagprofessionelle viden, erfaring og menneskelighed, til de kyniske kvantitative dokumentations- og produktivitetskrav de møder på arbejdet”, havde jeg sagt på mødet, som handlede om medarbejdernes arbejdsmiljø.  Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøarbejdet havde været meget lettere for de to HR- medarbejdere, hvis sygeplejerskerne havde været robotter.

I mit arbejde som politiker i Dansk Sygeplejeråd, hører jeg ofte fra sygeplejersker som føler sig presset af ydelseskrav, flowoptimering, LEAN, dokumentationskrav og omprioriteringsbidrag. De fortæller om et arbejdspres, som ophober mængder af etiske dilemmaer, som lagres i sindet som dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Det skyldes blandt andet NPM, som styrer sundhedsvæsenet, på bekostning af  faglighed og arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne har nu fået støtte fra  Danmarks fremmeste arbejdslivsforskere, som kritiserer styringen af velfærdssamfundet, senest i antologien “Bladet fra Munden”, som er udgivet af Dansk Sygeplejeråd i januar 2016.

Det er på høje tid at etik, omsorg og menneskelighed indtager sin legitime plads i sundhedsvæsenet. Det er på tide at medarbejderne, sammen med ledelser og politikere, begynder at overveje, og hvad der er i OK og hvad der ikke er OK, når man arbejder med mennesker.

I Norge har Landstinget indført lovkrav om kliniske etikkomiteer på sygehuse og i kommuner som skal “bidrage til højne etisk bevidsthed og til at kvalitetssikre vanskelige værdiafvejninger ved norske sundhedsinstitutioner, til gavn for sundhedspersonale, patient og pårørende(egen oversættelse). Lad os få tilsvarende lovkrav om lokale etiske komiteer i Danmark. Lad os få etik på dagsordenen. Tak.

 

 

 

Sorte skyer over værdighedspolitikken

debatværdighed

Besparelser på grund af omprioriteringsbidrag rammer hårdt i kommunerne. Det kommunale sundhedsvæsen sættes urimeligt under pres, i en tid hvor hjemmeplejen får flere opgaver fra sygehusene og befolkningen bliver ældre. Det er en grotesk situation at kommunerne nu, efter besparelserne, kan søge penge til ældreområdet og lave en værdighedspolitik.  I min verden er det Ebberød Bank!

Sammen med FOAs sektorformand Ann Søgaard har jeg skrevet et debatindlæg i Sjællandske, Dagbladet og Sorø Avis den 1. december 2015:

Sorte skyer over værdighedspolitikken for ældre i Sorø

Sorø kommune planlægger store besparelser på demensområdet, rehabilitering og forebyggelse. Det er under en uge efter, at regeringen i finansloven reserverede en milliard til sundheds- og ældreområdet i kommunerne som kompensation for omprioriteringsbidraget. Samtidig pålagde regeringen kommunerne at formulere en værdighedspolitik for ældreområdet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og FOA Midtsjælland er bekymrede over forringelserne og frygter, at udspillet bliver dyrt i sidste ende. For eksempel vil der i fremtiden kun være en medarbejder til stede på plejecentrene om natten. Der vil være dobbelt så lang ventetid på genoptræning og længere ventetid på hjælpemidler som for eksempel bleer og kompressionsstrømper. Konsekvensen bliver sandsynligvis flere indlæggelser af ældre, som kunne have været forebygget, flere infektioner og flere tilfælde af dehydrering og faldepisoder, hvis byrådet vedtager besparelserne den 16. december. Ældresagen, FOA og Dansk Sygeplejeråd har i fællesskab arbejdet for en værdighedsgaranti for landets ældre og har dermed sat et tydeligt aftryk på finansloven for 2016. Men de mørke skyer samler sig over Sorø. De ældre kan ikke kan forvente en værdighedsgaranti i julegave fra byrådet.

Flere ressourcer til det kommunale sundhedsvæsen!

debatindlæghjemmesygepleje

Jeg blev sygeplejerske fordi jeg ville hjælpe syge mennesker, som havde brug for behandling og omsorg. Det var stærke menneskelige værdier som drev mig, kombineret med en interesse for naturvidenskaben. Som hjemmesygeplejerske oplevede jeg at menneskelighed, helhedstænkning og naturvidenskab gik op i en højere enhed. Men piben har sandelig fundet en anden lyd i de senere år! Hjemmesygeplejerskerne er blevet presset og effektiviseret så voldsomt, at mange frygter at de kommer til at lave alvorlige fejl eller bliver syge på grund af stress.

Sygehusene udskriver patienterne længe for de er raske. I gennemsnit ligger en dansker på sygehuset i 3,5 dage. Det er verdensrekord. Patienterne bliver sendt hjem til hjemmesygeplejen med drop, dræn, dialyse, ilt og sug. Den opgave kan sygeplejerskerne sagtens løse, sammen med privatpraktiserende læger. Problemet er, at der ikke er ansat tilsvarende flere sygeplejersker til at tage sig af de patienter, som udskrives længe for de er i stand til at klare sig selv. Samtidig bruger de sjællandske kommuner 18% mindre på hjemmesygeplejen en landsgennemsnittet, ifølge tal fra statisktikbanken.dk. Regeringen lovede penge til sundhedsvæsenet før valget. I stedet har vi fået ”omprioriteringsbidrag”, 2% besparelser og en kæmpe medicinregning som koster fyringer og sengepladser.

I mit arbejde i Dansk Sygeplejeråd møder jeg hjemmesygeplejersker som har så travlt, at de ikke når at dokumentere eller indberette fejl. De dropper frokosten og må ofte arbejde over. De må besvare nødkald og tage telefonsamtaler mens de kører bil. Jeg er bekymret for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men jeg er også bekymret for vores syge medborgere, som lades i stikken i et sundhedsvæsen, hvor økonomi og effektiviseringer har trumfet menneskeligheden og den faglige kvalitet. Der skal findes løsninger, hvis visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen ikke bare bliver et spørgsmål om økonomi, men også et spørgsmål om menneskelighed og kvalitet. Det kan gøres meget bedre!

Debatindlægget  er sendt til Sjællandske Medier, Dagblaget, Nordvestnyt og Folketidende og bragt i Sjællandske den 27. oktober 2015

 

Jeg hepper på græsrødder, aktivister og stærke fællesskaber!

3valgfoto15pupil

En sygeplejerske skriver en undskyldning til sine patienter i et læserbrev, en patient filmer sit indlæggelsesforløb til TV2, en by laver et fakkeloptog i protest mod lukning af de medicinske senge på det lokale sygehus, en sygeplejerske organiserer på egen hånd en demonstration på Christiansborg Slotsplads, og  Dansk Sygeplejeråd laver et stykke professionelt sundhedspolitisk arbejde. Kombinationen af civil ulydighed, græsrodsarbejde, aktivisme og en stærk organisation skaber debat og synlighed om de urimelige vilkår for kvalitet og faglighed i Sundhedsvæsenet. Der er så meget energi i det!

Jeg er selv en aktivist og en ildsjæl. Den spontane type, for mig er der ikke langt fra ord til handling og jeg frygter ikke en skævert i ny og næ. Den drivkraft og inspiration  har jeg fra min mor. Jeg  holder taler, arrangerer events, laver kampagner, blogger, tweeter, skriver debatindlæg, udvikler politik og indimellem lykkes det for mig at sætte en dagsorden. Min største udfordring er herskerteknikker, særinteresser og krænkelser af ytringsfriheden.  I al beskedenhed skrev jeg for et par år siden et debatindlæg, som startede en proces, som i sidste ende førte til en lovændring, som er til gavn for de psykiatriske sygeplejerskers arbejdsmiljø. Den erfaring har styrket troen på, at det kan lykkes at nå politiske mål. Men det kræver robusthed, mod og kampvilje. Det har jeg. Jeg prøver at være stede,  hvor beslutningstagerne, medlemmer og borgere færdes, for at få indflydelse. I de trykte og sociale medier, på tilskuerpladser, sammen med tillidsvalgte, på folkemøder, i personalerum og som medlem i demokratiske forsamlinger. Jeg er rede til at bruge de platforme og anledninger, som skal til for at fremme sygeplejerskers arbejdsmiljø og løn og forbedre kvaliteten i borgernes sundhedsvæsen. Det er med ydmyghed, engagement og kampgejst, at jeg igen stiller op til kredsbestyrelsesvalget i DSR Kreds Sjælland. Som  kredsnæstformand og for første gang som kredsformand. For der er så meget mere vi kan gøre og vi bliver stærke af at gøre det sammen. Det er sådan jeg arbejder for sygeplejerskers arbejdsliv. Jeg håber på din opbakning!

Læger er ikke kun for de rige

JEG KÆMPER FOR LIGHED2

Praktiserende læger vil ikke have praksis i Danmarks yderområder. De vil hellere praktisere i Danmarks velhaverkvarterer. Set fra et økonomisk synspunkt, kan jeg godt forstå lægerne. De tjener langt mere i whiskybæltet og risikerer ikke at brænde inde med en usælgelig praksis. Men det skal ændres, for lægerne er offentligt lønnede og derfor bør regioner og Folketing tage ansvaret for lægefordelingen i Danmark. Det er et politisk ansvar at sikre, at alle danskere har lige adgang til sundhedsvæsenet.

Danmark er et af de lande i verden, som har flest læger pr. indbygger. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, at der er mennesker i udkantsområderne, som ikke har adgang til en praktiserende læge. På et valgmøde i den sjællandske lægeforening i april, udtalte flere læger, at danskerne bare kunne flytte til storbyerne, hvis de ville bo tæt på en læge. Sådan en centralistisk holdning er ikke bare arrogant, den er også underminerende for vores velfærdssamfund. Vi skal have lige adgang til sundhedsvæsenet, også i Danmarks vandkant.

Hvis ikke lægerne vil rykke til vandkanten, må vi finde andre løsninger. Et alternativ er at lade andre faggrupper løse en del af sundhedsopgaverne. Sygeplejersker med en klinisk efteruddannelse er vant til at løse en række opgaver i almen praksis. For eksempel diabeteskontrol, vægtkontrol, diagnostisering af halsbetændelse og blærebetændelse, rygestopopfølgning, sårbehandling, sundhedstjek og en række forebyggende tiltag. De opgaver kan de sagtens varetage selvstændigt, men det kræver en ændring i autorisationsloven.

Lægerne har ikke selv vist vilje til at løse problemet. Derfor skal det løses politisk. Politikerne bestemmer, hvor der skal ligge sygehuse, politistationer, kaserner, jernbaner og motorveje. Politifolk og befalingsmænd i forsvaret bestemmer ikke selv, hvor de vil bo og arbejde. Hvis lægerne ikke selv vil være med til at sikre alle danskeres adgang til sundhedstilbud, så må politikerne tage ansvar for en lige geografisk fordeling af alment praktiserende læger og arbejde for, at andre faggrupper også kan løse opgaverne.

 

Vi er alle borgere og nogen gange patienter

JEG KÆMPER FOR LIGHED2

Vi er alle borgere i vores velfærdssamfund. Men vi er også nogen gange gæster, kunder,  klienter, elever, lånere, modtagere, brugere eller patienter. Det afgørende er hvilken relation vi har til velfærdssamfundet på det givne tidspunkt.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen var på en konference om borgerinddragelse fortaler for, at vi skal væk fra ordet patient og i stedet bruge borger. Årsagen er at det skulle signalere, at borgeren er i centrum. Undskyld mig Bent, men der skal mere end ord til at sætte mennesker i centrum.

I det hele taget er der i samfundet en forståelse af, at vi bare taler positivt, eller opfinder nye begreber, så forsvinder problemerne. En slags ordforstillelse. Jeg havde en anden oplevelse i samme kategori for nylig:

På en konference om ulighed i sundhed i Guldborgsund og Lollands kommuner afsluttede en af Regionens chefer , med at påpege at sproget er med til at skabe ulighed, at man kan tale fænomener OP og NED, så fra nu af måtte ingen medarbejder i Regionen sige “ned til Lolland”. Bemærkningen var morsom og udløste latter. I virkeligheden var den udtryk for sørgelig magtesløshed. For ord ændrer ikke virkeligheden. Ord er kun overflade og kan være mere eller mindre troværdige.  Det er naivt at forestille sig , at man ændrer Uligheden i Lollands og Guldborgsund kommuner, ved at sige HEN i stedet for NED. Det der skal til,  er reel politisk anerkendelse af de udfordringer som mennesker med problemer har. Man bør  kalde tingen ved rette navn.

Borgerordet er blevet en fællesbetegnelse, for mennesker med samme rettigheder. På min indre nethinde ser jeg  hære af grønklædte maoistiske arbejdere. Klædt ens for at signalere lighed og respekt. I værste fald dækker det fornægtelse af, at mennesker har forskellige behov i vejen mod lighed.

Idealet er at alle mennesker er lige, men de bliver ikke mere lige fordi  vi kalder dem borgere. Borgerordet er røgslør over virkeligheden.  Syge mennesker bliver sat i centrum, hvis de får lov til at være patienter og får dækket behovet for behandling, omsorg og pleje. Men at være patient betyder, at der er tale om et menneske, som har en et pleje- eller behandlingsbehov i sundhedsvæsenet. Og det skal der også være et ord for.

Vi er nødt til at erkende forskellighederne, fordi det er en forudsætning for at at opnå lighed. Ligeværdigheden ligger i de politiske og økonomiske prioriteringer overfor mennesker som har brug for sundhedsvæsenet eller andre velfærdsydelser. Ligeværdigheden ligger først og fremmest i handling . Hvis der ikke ligger handling bag, er ordene værdiløse.

 

 

 

 

Intet netværk – intet sundhedsvæsen?

blogbild4

Det giver god mening at lade pårørende tage mere medansvar for deres nærmestes behandling, omsorg og pleje, for patienter med et godt netværk og engagerede pårørende, klarer sig langt bedre i sundhedsvæsenet. Samtidig er det god samfundsøkonomi. Derfor er det ikke overraskende, at sundhedsøkonomer i Politiken, den 3. august 2014, peger på pårørende som en ressource som sundhedsvæsenet bør udnytte. Involvering af pårørende er en slet skjult spareøvelse. Skal den overhovedet være rimelig, er det for at skabe forbedrede vilkår, for de patienter og borgere, som ikke har et stærkt netværk!
Læs resten