Tag-arkiv: stemsf

Læger er ikke kun for de rige

JEG KÆMPER FOR LIGHED2

Praktiserende læger vil ikke have praksis i Danmarks yderområder. De vil hellere praktisere i Danmarks velhaverkvarterer. Set fra et økonomisk synspunkt, kan jeg godt forstå lægerne. De tjener langt mere i whiskybæltet og risikerer ikke at brænde inde med en usælgelig praksis. Men det skal ændres, for lægerne er offentligt lønnede og derfor bør regioner og Folketing tage ansvaret for lægefordelingen i Danmark. Det er et politisk ansvar at sikre, at alle danskere har lige adgang til sundhedsvæsenet.

Danmark er et af de lande i verden, som har flest læger pr. indbygger. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, at der er mennesker i udkantsområderne, som ikke har adgang til en praktiserende læge. På et valgmøde i den sjællandske lægeforening i april, udtalte flere læger, at danskerne bare kunne flytte til storbyerne, hvis de ville bo tæt på en læge. Sådan en centralistisk holdning er ikke bare arrogant, den er også underminerende for vores velfærdssamfund. Vi skal have lige adgang til sundhedsvæsenet, også i Danmarks vandkant.

Hvis ikke lægerne vil rykke til vandkanten, må vi finde andre løsninger. Et alternativ er at lade andre faggrupper løse en del af sundhedsopgaverne. Sygeplejersker med en klinisk efteruddannelse er vant til at løse en række opgaver i almen praksis. For eksempel diabeteskontrol, vægtkontrol, diagnostisering af halsbetændelse og blærebetændelse, rygestopopfølgning, sårbehandling, sundhedstjek og en række forebyggende tiltag. De opgaver kan de sagtens varetage selvstændigt, men det kræver en ændring i autorisationsloven.

Lægerne har ikke selv vist vilje til at løse problemet. Derfor skal det løses politisk. Politikerne bestemmer, hvor der skal ligge sygehuse, politistationer, kaserner, jernbaner og motorveje. Politifolk og befalingsmænd i forsvaret bestemmer ikke selv, hvor de vil bo og arbejde. Hvis lægerne ikke selv vil være med til at sikre alle danskeres adgang til sundhedstilbud, så må politikerne tage ansvar for en lige geografisk fordeling af alment praktiserende læger og arbejde for, at andre faggrupper også kan løse opgaverne.

 

Er det for meget at bede om halvdelen?

grundlovstale2

Grundlovstalen 2015

I år er der en særlig grund til at feste på grundlovsdag. For vi fejrer 100-året for kvinders valgret. Et af de store og vigtige skridt mod den formelle ligestilling mellem mænd og kvinder. Ligestillingen har været længe undervejs, og der har været mange sten på vejen. Takket være flere generationers kamp kan vi i dag sige, at der er formel ligestilling. Men vi er ikke i mål. Der stadig kulturelle barrierer som skal brydes ned, før man kan sige, at der er reel ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.

Der er problemer med:

  • Ligeløn mellem mænd og kvinder,
  • Der er stadig flest mænd i topledelser.
  • Kvinder og mænd deler stadig ikke barselsorloven.
  • Kvinder udsættes 3 gange hyppigere for vold og krænkelser fra deres partner, end mænd.
  • Mænd har stadig de største pensionsformuer.
  • Det er stadig lovligt at købe sex.
  • Der er stadig fag der er stærkt kønsdominerede, som for eksempel mit eget fag, sygeplejen, hvor kun 3% er mænd.
  • lige repræsentation i folketing, kommunalbestyrelser, nævn, udvalg og erhvervsbestyrelser. Til dette folketingsvalg er det kun 30 procent af de opstillede kandidater, som er kvinder. Det er da paradoksalt, at vi på 100-året for kvinders valgret står over for en ligestillingsmæssig tilbagegang!

Jeg er desværre bange for, at der vil være dele af min tale til jer, som ikke vil gøre jer stolte og opløftede på denne ellers festlige grundlovsdag. Ikke al ligestillingshistorie egner sig til festtaler. Jeg vil også lige sikre mig, at der ikke er nogen er jer mænd der føler sig ramt af det jeg siger. Det er ikke tilsigtet og jeg vil gerne beklage, hvis det opfattes sådan. Ligestilling er jo ikke kvinders kamp mod mænd. Det er en fælles kamp om retfærdighed mellem kønnene, en kamp om menneskerettigheder og for demokrati. Hvis det alligevel kunne tolkes sådan at jeg skælder mænd ud, så er det SELVFØLGELIG ikke nogen er jer, som er her i dag. Det er nogen andre. Mandschauvinisterne. Ikke jer.

Lad mig med det samme slå fast, at når jeg siger ligestilling, betyder det ikke millimeterretfærdighed, eller at vi skal være ens. Jeg synes faktisk at nederdel klæder mig bedre end Kansas-kedeldragt. Jeg synes også at min mand Per ville se kikset ud i mine kjoler, for den sags skyld.  Hjemme hos os er det ham der sender bilen til service og lægger fliser, mens jeg hellere vil bage kage og strikke en trøje. Det er vi enige om. Ligestilling handler om ligeværd, og lige rettigheder og pligter mellem mand og kvinde. Det betyder ikke at mænd og kvinder skal være ens.

Grundloven sikrer rettigheder som demokrati, valgret, trosfrihed, forsamlingsret og ytringsfrihed.  I 2007 fejrede vi 100-året for kvinders valgret til kommunalbestyrelser, i år fejrer vi 100-året for valgret og stemmeret til Folketinget. Vi fik ligelønsloven, fri abort og ligebehandlingsloven i 70’erne og ligestillingsloven i år 2000.

Gennem mere end 100 år har vi fået mere lovgivning, som sikrer lige rettigheder for mænd og kvinder. Vi har haft masser af år til at implementere ligestillingen. Så det burde jo gå rigtig godt med det!

Det tror jeg også at ligestillingsministeren synes, for han har ikke fremsat et eneste lovforslag om ligestilling i denne regeringsperiode. Ligestillingsministeriets hjemmeside ligestilling.dk er ikke opdateret siden 2011. Den radikale Manu Sareen syntes åbenbart ikke at det har været nødvendigt! Og det er da besynderligt at Radikale Venstre netop i dag, på grundlovsdag, fremsætter forslag om øremærket barsel. De har netop haft alle chancer for at gennemføre forslaget: Et regeringsgrundlag, hvor øremærket barsel indgik og en Radikal ligestillingsminister. To gange, i deres regeringsperiode, har de stemt nej til et beslutningsforslag om at indføre øremærket barsel til mænd. Det virker ikke rigtig troværdigt, vel?

Der ligger stadig et kæmpe stykke implementeringsarbejde derude, for selv med 100 års ligestillingshistorie er der lang vej til reel ligestilling.

Jeg vil gerne pege på 2 store problemstillinger i dag:

1. Der er stadig ikke lige mange mænd og kvinder i de demokratiske forsamlinger og bestyrelser

2. Der er stadig ikke ligeløn mellem mænd og kvinder

I Danmark har vi ikke kønskvotering til bestyrelser og offentlige udvalg og nævn, men blot et krav om at tilstræbe lige fordeling af kønnene. Vi har lige stemmeret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og Folketing. Men lovgivning kan tydeligvis ikke stå alene. For virkeligheden er at der stadig kun er 40% kvinder i  folketing, offentlige udvalg og nævn. Kun 30% af medlemmerne i kommunalbestyrelser er kvinder og 17 ud af 98 borgmestre er kvinder. Så langt på 100 år!

Når talen falder på kønskvotering, så er danskerne lunkne. Det er alligevel for meget. Hvor ofte har vi ikke hørt begavede kvinder erklære ”Jeg synes det ville være ydmygende at blive valgt på grund af mit køn og ikke på grund af mine kompetencer”. Til jer vil jeg bare sige:

Søstre, jeg har stor respekt for jeres ydmyghed over for opgaven og for at I vægter kompetencer højere end kønnet. Men I århundreder har mænd ikke været flove over at holde kloge kvinder væk fra samfundstoppens beslutninger og indflydelse. I århundreder har mænd ladet sig vælge netop på grund af deres køn! Mænd har IKKE følt sig ydmyget over 100% kønskvotering til mænds fordel! Så er det vel ikke for meget at bede om 50%?

Med ligelønsloven blev kvinder sikret lige løn for lige arbejde. Alligevel tjener kvinder i dag gennemsnitlig 38 kroner mindre i timen end mænd i gennemsnit, når de går på arbejde. Ikke fordi de er dummere, dovnere eller dårligere uddannet. Kvinder tager længere uddannelser og får bedre karakterer. Ligelønsloven udmønter sig bare ikke på kvindernes lønsedler. Man må erkende, at lige løn for lige arbejde, ikke skaber ligeløn. Når jeg går på arbejde som hjemmesygeplejerske, så tager jeg medansvar for alvorlig syge menneskers helbred og trivsel. Jeg giver kemoterapi, lindrer smerter, behandler alvorlige sår og møder mennesker på deres værste og/eller sidste dage. I min hverdag er der liv og død på spil. Min mand er diplomingeniør og vores uddannelser er lige lange. Han arbejder med ventilation på skibe. Han styrer projekter, går til møder og tegner tekniske tegninger på sin computer. I hans hverdag er der millionordrer på spil. Derfor får han 20.000 kroner mere end mig om måneden. Og sammenligningen beskriver ganske godt, hvordan samfundet anerkender arbejde med omsorg, børn, syge og ældre. At arbejde med mennesker honoreres dårligt, at arbejde med teknik og teori honoreres godt. Men Samfundet har brug for at investere i mennesker. Derfor skal ligelønsloven ændres. Der skal være lige løn for for samme uddannelseslængde.

Grundlovsændringen i 1915 var et syvmileskridt i retning mod formel ligestilling mellem mænd og kvinder. Der har været taget mange syvmileskridt siden. Men der er stadig lang vej igen til reel ligestilling.  Så når vi i dag fejrer grundlovsdagen og 100-året for kvinders valgret, så lad festen blive til startskuddet til en ny ligestillingskultur. Den skal  afspejle sig i sprog, medier og reklamer, i børneopdragelse og i uddannelse. Lad os vise verden, at vi tager Danmarks grundlov alvorligt og ønsker reel ligestilling i Danmark.