Tag-arkiv: skilsmisse

Lorte-stalking!

pigerne2

Det er et par år siden at chikanen og stalkingen ophørte.  Jeg troede jeg var kommet over det og ikke havde mere vrede i mig, men jeg må erkende at 15 år i krigszonen har sat aftryk. Jeg har brug for at skrive om det og dele det med andre. Det gør jeg i dette blogindlæg, selv om det  gør mig sårbar. Jeg gør det, fordi jeg vil bryde stalkingens tabu.

Jeg tog et kæmpe skridt for nylig. Jeg tog kassen med al korrespondancen vedrørende min og min ex-mands konflikter, fra skilsmissen i 1999 og frem til 2013, ud i haven til bålstedet, og brændte papirerne. Jeg syntes, at jeg var kommet videre i livet og kunne lægge det bag mig. Jeg behøvede ikke mere dokumentation for de mange års korrespondance med statsforvaltning, ombudsmand, familiestyrelse og kommune. Brevene, som  handlede om børnebidrag, samvær, forældremyndighed og konfirmationsbidrag,  var ikke aktuelle mere. Men imens ilden brændte de mange papirer med ord, flammede følelserne  op igen. Magtesløsheden over at vores to døtre fik rollen som gidsler i en meningsløs krig. Frustrationen over alle løgnehistorierne, den gamle frygt for det næste træk, vreden over de mange krænkelser, nederlag og ydmygelser. Alle de gamle følelser dansede lyslevende ud af ilden sammen med de sorte askeflager af brændt papir.

Jeg har i mange år haft følelsen af af spille hovedrollen i en thriller, en af den slags med en forfølger som hele tiden er et skridt foran og man aldrig ved hvad det næste træk bliver. Jeg slukker for den slags film når de kommer i fjernsynet, jeg orker ikke at se dem. Jeg har fået nok af den slags i mit virkelige liv – eller også er jeg slet ikke kommet så meget videre,  som jeg selv tror?

I virkelighedens thriller kørte stalkingen  i flere spor: Den offentlige chikane om børnebidrag, samkvem, forældremyndighed. Og den subtile stalking, som bestod af  opringninger mange gange i døgnet. Skideballer på telefonsvareren. Tøj der blev klippet i stykker.  Weekendtasker der forsvandt. Aftaler der ikke blev overholdt. Trusler. Et mærkeligt stempel med mine adresseoplysninger, som jeg ikke kendte til, men blev brugt til at bestille fiskekasser, barbergrej, sokkeabonnementer og livstilsblade i mit navn. Haven der blev vandet med Round-up. Den dybe ridse i bilen.  Paranoiaen.

Jeg forsøgte at skåne mine piger ved at dække over ex’ens opførsel med loyalitet og bortforklaringer. Det gjorde jeg i flere år, indtil det gik op for mig, at de også var på vej til at blive ofre. Jeg tror de var omkring 12 og 15, da jeg løftede sløret for, hvad det var vi blev udsat for. Jeg blev nødt til at anerkende deres fornemmelse for hvad der var rimeligt, sandt og retfærdigt.

Forældreansvarsloven i 2007 slog mig hjem i Ludo. Tidligere var det veldefineret hvem der havde forældremyndigheden, samværet og hvad der skulle betales i børnebidrag. Alt var defineret ved aftaler, eller afgørelser i statsforvaltningen, når vi ikke kunne blive enige. Nu SKULLE vi blive enige, selv om vi ikke kunne. Forældreansvarsloven var benzin på bålet for en højkonfliktskilsmisse som vores og var anledning til genoptage  krigen,  som ellers havde våbenhvile. Jeg kan stadig blive forbandet over at tænke på, hvem fanden der er blevet taget på råd, da den lov blev lavet, og hvis interesser den skal tjene. Det er ikke den enlige mor, som er skilt fra en psykopatisk mand!

For et par år siden  blev jeg opmærksom på, at min ex’s opførsel havde et ord. Det skete mens jeg kørte bil og jeg hørte et interview i radioen med Lise Linn Larsen, forfatteren til bogen “Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler”.  Hun fortalte om stalking. Følelserne vældede frem, for jeg kunne genkende min egen historie i hendes fortælling. Jeg måtte køre bilen ind til siden for at tude igennem.  Jeg var fuld af afmagt, men også lettelse over ikke at være alene med det  tabubelagte problem. Senere købte jeg bogen, men har har endnu ikke  læst den. Jeg ved ikke om jeg er klar til at gennemleve det igen, men lidt ligesom med thrilleren i fjernsynet, så ved jeg ikke om det er fordi jeg har fået nok af den slags i mit virkelige liv, eller fordi jeg ikke magter at genopleve de rædsomme begivenheder.

Stalking  lagde en negativ stemning over socialt samvær. Vennerne blev hen ad vejen trætte af at høre om det, tror jeg. Jeg måtte lægge ører til velmente råd om at glemme det og komme videre. Ex-en skaffede sig alliancer hos venner og min familie. Jeg var i konstant alarmberedskab. Jeg lærte med årene at bære frustrationerne og græd ud ved min nye mands skuldre.  Som ressourcestærk  og ambitiøs kvinde er det skamfuldt, for det styrker ikke ligefrem renommeet, at have en velhavende, højtuddannet og charmerende ex-mand på nakken.

Det var et vendepunkt da en medarbejder i børneforvaltningen fortalte mig og min nye mand lidt om psykopathåndtering. Vi lærte at beskytte os og glide af på konflikterne, og ikke lade dem forgifte vores nye liv. Men de var der alligevel og jeg bærer stadig krænkelserne i mig, de er en del af min historie. Det måtte jeg erkende, den dag ved bålfadet. Mens flammerne åd brevene og beviserne, så  fordøjede jeg årene med stalking og chikane  endnu en gang.

Lortestalking!