Tag-arkiv: Politiken

Hvor blev fredsbevægelsen af?

Den  ene krig afløser efter den anden i Mellemøsten og Danmark deltager ofte aktivt. Der var ikke mange danskere som løftede  øjenbryn, da beslutningen om at sende F16 fly til Irak, blev taget.  Politiken har skrevet en række artikler om temaet, men  hvor er danskerne og den gamle  fredsbevægelse henne i dette spørgsmål?

I firserne gik jeg i fakkeltog for fred og imod krig, som en protest mod vold og aggression. Jeg var, ligesom mange andre,  kritisk over forestillingen om, at man kan løse konflikter med våben. Og som mange andre, var jeg skrækslagen over oprustningen af atomvåben.  Kringsatt av Fjender af Nordahl Grieg var en af de sange som jeg husker fra den gang: “Her er dit værn mod vold, her er dit sværd: Troen på livet vort, menneskets værd. Krig er foragt for liv, fred er at skabe. Kast dine kræfter ind, det onde skal tabe”. I 2010’erne er der ikke mange der citerer Nordahl Grieg og ikke mange der undrer sig over, at Danmark igen er i krig.   Selv om det er mere tiltrængt end nogensinde.

Jeg mener ikke, at der er nogetsomhelst som retfærdiggør Islamisk Stats ondskab. På samme måde som jeg finder det uacceptabelt, at statsledere begår overgreb mod deres egen befolkning. Men jeg tror heller ikke på, at krig og modvold gør ondskab til godhed, eller at bomber skaber en bedre verden.

Derfor savner jeg en aktiv og kritisk fredsbevægelse som kunne trænge igennem og stille danskerne de tiltrængte spørgsmål: Er der andre måder at løse disse konflikter på? Hvad nu hvis vi i stedet brugte de mange millioner på humanitær hjælp i stedet for på militær aggression, hvilken forskel ville vi så kunne gøre for de  nødstedte ofre i konflikterne? Ville det ikke i langt højere grad generere godhed? For godhed er vel i bund og grund det, som det syriske, irakiske og kurdiske folk trænger allermest til? 

 

 

 

 

Klokken 13 feber – en sygdom som kan helbredes

I de seneste uger har børnefamilier bøjet hovedet i skam. Omkring hver tredje forældre har afleveret syge børn i daginstitution, ifølge dagbladet Politiken og Megafon den 22. august 2014. Daginstitutioner oplever, at børnene får piller når de er syge, og afleveres om morgenen, så forældrene kan komme på arbejde. Misgerningen afsløres når den velkendte ”klokken 13 feber” bryder ud. Pillerne tager nemlig kun feber og smerter i 6 timer.

Prioriterer forældre karrieren højere end børnenes trivsel? Jeg har svært ved at forestille mig den familie, hvor far og mor ikke allerhelst vil være hos deres syge børn, når de har det skidt.
Jeg kender ikke de bedsteforældre, som ikke rykker ud og passer deres børnebørn, hvis det er muligt. Med andre ord: Jeg har svært ved at tro på at ”klokken 13 feber” skyldes omsorgssvigt fra forældre og bedsteforældre. Ikke desto mindre er det en velkendt sygdom i daginstitutionerne. Jeg er fuldstændig enig med pædagogerne i, at dette fænomen har brug for en bredere debat. Det er min påstand, at fænomenet ikke skyldes bakterier, virus, omsorgssvigt eller smålige daginstitutioner. Det skyldes et enormt pres fra arbejdsgiveren eller en stærk pligtfølelse hos forældrene, for hvem løser så arbejdspladsens opgaver?

I mit arbejde i fagbevægelsen, har jeg mødt offentligt ansatte, som har meldt, at deres barn var så sygt, at de var nødt til at blive hjemme og drage omsorg for barnet, og som er blevet udsat for et urimeligt pres fra lederen, om at komme på arbejde alligevel. Produktivitetskravene er enorme og mange steder er normeringerne skåret ind til benet. Der er ingen medarbejdere som kan undværes, og medarbejder og leder har en fælles interesse i at arbejdspladsens opgaver løses. Børnefamilien sættes i et urimeligt dilemma, som samfundet bliver nødet til at tage medansvar for.

Børnefamilier skal have mulighed for at drage omsorg for deres syge børn, uden at arbejdspladserne nødvendigvis skal indstille produktionen. For vi har, som samfund, også et ansvar for at holde hjulene i gang og have mulighed for at indstille produktivitet og effektivitet i et gear, hvor man også kan have børnefamilier ansat.

Regeringen har ikke hidtil, haft planer om at hjælpe børnefamilierne igennem dilemmaet. Selv om der har været en mængde løsningsforslag på bordet i de seneste måneders debat. Blandt andet fra Børns Vilkår, som peger på erfaringer fra nabolandet. I Sverige har forældrene en lovsikret ret en række omsorgsdage, indtil barnet er 12 år. På den måde kan arbejdspladsen kalkulere fraværet ind i produktionsplanerne og forældrene kan passe deres syge børn med god samvittighed.

Børnefamiliernes vilkår skal ind i finansloven. Til gavn for børnene og til gavn for arbejdspladserne.

Indlægget er bragt i Sjællandske og Dagbladet lørdag den 6. september 2014

klokken13feber

Intet netværk – intet sundhedsvæsen?

Det giver god mening at lade pårørende tage mere medansvar for deres nærmestes behandling, omsorg og pleje, for patienter med et godt netværk og engagerede pårørende, klarer sig langt bedre i sundhedsvæsenet. Samtidig er det god samfundsøkonomi. Derfor er det ikke overraskende, at sundhedsøkonomer i Politiken, den 3. august 2014, peger på pårørende som en ressource som sundhedsvæsenet bør udnytte. Involvering af pårørende er en slet skjult spareøvelse. Skal den overhovedet være rimelig, er det for at skabe forbedrede vilkår, for de patienter og borgere, som ikke har et stærkt netværk!
Læs resten