Tag-arkiv: patient

Mer’ etik, tak!

Birk Johansen 20151125

Etikken må lanceres i de sundhedsprofessionelles hverdag og i styringen af sundhedsvæsenet. Ellers er jeg bange for, at medarbejderne gradvis transformeres til følelsestomme robotter i en kold produktionsverden. Jeg har mødt eksempler på ledelser, som jeg mistænker for at ville ønske, at man allerede var nået så langt. Et af dem har jeg forsøgt at beskrive her:

“Det er  et spørgsmål om at justere lidt på arbejdsgange og forventninger”, sagde HR-medarbejderen, mens hun førte sine fingre op og skruede på nogle imaginære skruer ved sine tindinger, som ville hun stille på en radiomodtager. Forinden havde hendes kollega pure afvist min påstand om, at sygeplejersker kan rammes af moralsk stress, fordi de møder mange etiske dilemmaer i arbejdsdagen. “Der er  for langt mellem den fagprofessionelle viden, erfaring og menneskelighed, til de kyniske kvantitative dokumentations- og produktivitetskrav de møder på arbejdet”, havde jeg sagt på mødet, som handlede om medarbejdernes arbejdsmiljø.  Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøarbejdet havde været meget lettere for de to HR- medarbejdere, hvis sygeplejerskerne havde været robotter.

I mit arbejde som politiker i Dansk Sygeplejeråd, hører jeg ofte fra sygeplejersker som føler sig presset af ydelseskrav, flowoptimering, LEAN, dokumentationskrav og omprioriteringsbidrag. De fortæller om et arbejdspres, som ophober mængder af etiske dilemmaer, som lagres i sindet som dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Det skyldes blandt andet NPM, som styrer sundhedsvæsenet, på bekostning af  faglighed og arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne har nu fået støtte fra  Danmarks fremmeste arbejdslivsforskere, som kritiserer styringen af velfærdssamfundet, senest i antologien “Bladet fra Munden”, som er udgivet af Dansk Sygeplejeråd i januar 2016.

Det er på høje tid at etik, omsorg og menneskelighed indtager sin legitime plads i sundhedsvæsenet. Det er på tide at medarbejderne, sammen med ledelser og politikere, begynder at overveje, og hvad der er i OK og hvad der ikke er OK, når man arbejder med mennesker.

I Norge har Landstinget indført lovkrav om kliniske etikkomiteer på sygehuse og i kommuner som skal “bidrage til højne etisk bevidsthed og til at kvalitetssikre vanskelige værdiafvejninger ved norske sundhedsinstitutioner, til gavn for sundhedspersonale, patient og pårørende(egen oversættelse). Lad os få tilsvarende lovkrav om lokale etiske komiteer i Danmark. Lad os få etik på dagsordenen. Tak.

 

 

 

Vi er alle borgere og nogen gange patienter

JEG KÆMPER FOR LIGHED2

Vi er alle borgere i vores velfærdssamfund. Men vi er også nogen gange gæster, kunder,  klienter, elever, lånere, modtagere, brugere eller patienter. Det afgørende er hvilken relation vi har til velfærdssamfundet på det givne tidspunkt.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen var på en konference om borgerinddragelse fortaler for, at vi skal væk fra ordet patient og i stedet bruge borger. Årsagen er at det skulle signalere, at borgeren er i centrum. Undskyld mig Bent, men der skal mere end ord til at sætte mennesker i centrum.

I det hele taget er der i samfundet en forståelse af, at vi bare taler positivt, eller opfinder nye begreber, så forsvinder problemerne. En slags ordforstillelse. Jeg havde en anden oplevelse i samme kategori for nylig:

På en konference om ulighed i sundhed i Guldborgsund og Lollands kommuner afsluttede en af Regionens chefer , med at påpege at sproget er med til at skabe ulighed, at man kan tale fænomener OP og NED, så fra nu af måtte ingen medarbejder i Regionen sige “ned til Lolland”. Bemærkningen var morsom og udløste latter. I virkeligheden var den udtryk for sørgelig magtesløshed. For ord ændrer ikke virkeligheden. Ord er kun overflade og kan være mere eller mindre troværdige.  Det er naivt at forestille sig , at man ændrer Uligheden i Lollands og Guldborgsund kommuner, ved at sige HEN i stedet for NED. Det der skal til,  er reel politisk anerkendelse af de udfordringer som mennesker med problemer har. Man bør  kalde tingen ved rette navn.

Borgerordet er blevet en fællesbetegnelse, for mennesker med samme rettigheder. På min indre nethinde ser jeg  hære af grønklædte maoistiske arbejdere. Klædt ens for at signalere lighed og respekt. I værste fald dækker det fornægtelse af, at mennesker har forskellige behov i vejen mod lighed.

Idealet er at alle mennesker er lige, men de bliver ikke mere lige fordi  vi kalder dem borgere. Borgerordet er røgslør over virkeligheden.  Syge mennesker bliver sat i centrum, hvis de får lov til at være patienter og får dækket behovet for behandling, omsorg og pleje. Men at være patient betyder, at der er tale om et menneske, som har en et pleje- eller behandlingsbehov i sundhedsvæsenet. Og det skal der også være et ord for.

Vi er nødt til at erkende forskellighederne, fordi det er en forudsætning for at at opnå lighed. Ligeværdigheden ligger i de politiske og økonomiske prioriteringer overfor mennesker som har brug for sundhedsvæsenet eller andre velfærdsydelser. Ligeværdigheden ligger først og fremmest i handling . Hvis der ikke ligger handling bag, er ordene værdiløse.