Tag-arkiv: kommuner

Sorte skyer over værdighedspolitikken

debatværdighed

Besparelser på grund af omprioriteringsbidrag rammer hårdt i kommunerne. Det kommunale sundhedsvæsen sættes urimeligt under pres, i en tid hvor hjemmeplejen får flere opgaver fra sygehusene og befolkningen bliver ældre. Det er en grotesk situation at kommunerne nu, efter besparelserne, kan søge penge til ældreområdet og lave en værdighedspolitik.  I min verden er det Ebberød Bank!

Sammen med FOAs sektorformand Ann Søgaard har jeg skrevet et debatindlæg i Sjællandske, Dagbladet og Sorø Avis den 1. december 2015:

Sorte skyer over værdighedspolitikken for ældre i Sorø

Sorø kommune planlægger store besparelser på demensområdet, rehabilitering og forebyggelse. Det er under en uge efter, at regeringen i finansloven reserverede en milliard til sundheds- og ældreområdet i kommunerne som kompensation for omprioriteringsbidraget. Samtidig pålagde regeringen kommunerne at formulere en værdighedspolitik for ældreområdet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og FOA Midtsjælland er bekymrede over forringelserne og frygter, at udspillet bliver dyrt i sidste ende. For eksempel vil der i fremtiden kun være en medarbejder til stede på plejecentrene om natten. Der vil være dobbelt så lang ventetid på genoptræning og længere ventetid på hjælpemidler som for eksempel bleer og kompressionsstrømper. Konsekvensen bliver sandsynligvis flere indlæggelser af ældre, som kunne have været forebygget, flere infektioner og flere tilfælde af dehydrering og faldepisoder, hvis byrådet vedtager besparelserne den 16. december. Ældresagen, FOA og Dansk Sygeplejeråd har i fællesskab arbejdet for en værdighedsgaranti for landets ældre og har dermed sat et tydeligt aftryk på finansloven for 2016. Men de mørke skyer samler sig over Sorø. De ældre kan ikke kan forvente en værdighedsgaranti i julegave fra byrådet.

Flere ressourcer til det kommunale sundhedsvæsen!

debatindlæghjemmesygepleje

Jeg blev sygeplejerske fordi jeg ville hjælpe syge mennesker, som havde brug for behandling og omsorg. Det var stærke menneskelige værdier som drev mig, kombineret med en interesse for naturvidenskaben. Som hjemmesygeplejerske oplevede jeg at menneskelighed, helhedstænkning og naturvidenskab gik op i en højere enhed. Men piben har sandelig fundet en anden lyd i de senere år! Hjemmesygeplejerskerne er blevet presset og effektiviseret så voldsomt, at mange frygter at de kommer til at lave alvorlige fejl eller bliver syge på grund af stress.

Sygehusene udskriver patienterne længe for de er raske. I gennemsnit ligger en dansker på sygehuset i 3,5 dage. Det er verdensrekord. Patienterne bliver sendt hjem til hjemmesygeplejen med drop, dræn, dialyse, ilt og sug. Den opgave kan sygeplejerskerne sagtens løse, sammen med privatpraktiserende læger. Problemet er, at der ikke er ansat tilsvarende flere sygeplejersker til at tage sig af de patienter, som udskrives længe for de er i stand til at klare sig selv. Samtidig bruger de sjællandske kommuner 18% mindre på hjemmesygeplejen en landsgennemsnittet, ifølge tal fra statisktikbanken.dk. Regeringen lovede penge til sundhedsvæsenet før valget. I stedet har vi fået ”omprioriteringsbidrag”, 2% besparelser og en kæmpe medicinregning som koster fyringer og sengepladser.

I mit arbejde i Dansk Sygeplejeråd møder jeg hjemmesygeplejersker som har så travlt, at de ikke når at dokumentere eller indberette fejl. De dropper frokosten og må ofte arbejde over. De må besvare nødkald og tage telefonsamtaler mens de kører bil. Jeg er bekymret for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men jeg er også bekymret for vores syge medborgere, som lades i stikken i et sundhedsvæsen, hvor økonomi og effektiviseringer har trumfet menneskeligheden og den faglige kvalitet. Der skal findes løsninger, hvis visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen ikke bare bliver et spørgsmål om økonomi, men også et spørgsmål om menneskelighed og kvalitet. Det kan gøres meget bedre!

Debatindlægget  er sendt til Sjællandske Medier, Dagblaget, Nordvestnyt og Folketidende og bragt i Sjællandske den 27. oktober 2015

 

Slå ørerne ud: Man skal ikke tjene penge på offentlig velfærd!

billeder til flyer 012

Kan vi spare penge på de offentlige budgetter, hvis vi konkurrenceudsætter og udliciterer sygepleje, ældreomsorg, skoler og børnehaver? Jeg mener ikke, der er nogen lavthængende frugter. Der er  talrige eksempler på fejlslåede privatiseringer i Danmark og Sverige. Konkurser og lukkede firmaer taler deres eget sprog,  KORA, Regionernes og kommunernes eget analyseinstitut skeptiske, og  medarbejderne fortæller om forringede arbejdsvilkår.  Men højrefløjen lukker ørerne for al den erfaring og viden. Med en Venstre-regering, er der god grund til at frygte en privatiserings-tsunami.

Min største bekymring er nok, om den faglige kvalitet forringes for at opnå besparelser. Jeg vil beskrive det med en oplevelse jeg selv har haft:

I hjemmeplejen er det almindeligt, at man kan vælge mellem privat eller kommunal hjælp. Det kan variere  fra kommune til kommune. I den kommune, hvor jeg var hjemmesygeplejerske, kunne man vælge privat leverandør af personlig pleje og rengøring. Men jeg oplevede, at de ansatte hos den private leverandør, med al respekt, ikke altid løste opgaverne efter gode faglige standarder.

En af de oplevelser som står stærkt i min erindring, var en kvinde som fik et skinnebenssår i en periode, hvor hun fik privat hjemmehjælp. Skinnebenssår kræver læge- og sygeplejefaglig behandling og observation. Men hjemmehjælperen gjorde som ægtefællen bød hende: forbandt såret og foretog sig ellers intet. Sådan gik ugerne; såret blev større og  borgeren fik hævelser og feber på grund af såret. Da jeg blev tilkaldt, mødte jeg, udover en patient med et behandlingskrævende sår, en hjemmehjælper i privat tøj, med fingerringe og lange lakerede negle, og som arbejdede uden handsker, da hun fjernede forbindingen.  Min pointe er, at man i dette tilfælde har udliciteret opgaven til medarbejdere, som ikke var i stand til at vurdere rask fra syg og ikke kendte de mest grundlæggende hygiejniske regler. I dette tilfælde kunne konsekvensen blive langvarig specialbehandling, indlæggelse eller i værste fald amputation. Eksemplet viser, hvordan små besparelser på faglighed og samarbejde kan ende med at blive dyrt for samfundet.

Så hør efter: Uanset om det gælder undervisning, læring, sociale foranstaltninger, ældreomsorg eller sygdomsbehandling må det ikke blive indtjening og profit, som er drivkraften. Der er tale om kollektive samfundsopgaver, som skal løses med værdighed og faglig kvalitet. Det giver besparelser på lang  sigt.

Intet netværk – intet sundhedsvæsen?

blogbild4

Det giver god mening at lade pårørende tage mere medansvar for deres nærmestes behandling, omsorg og pleje, for patienter med et godt netværk og engagerede pårørende, klarer sig langt bedre i sundhedsvæsenet. Samtidig er det god samfundsøkonomi. Derfor er det ikke overraskende, at sundhedsøkonomer i Politiken, den 3. august 2014, peger på pårørende som en ressource som sundhedsvæsenet bør udnytte. Involvering af pårørende er en slet skjult spareøvelse. Skal den overhovedet være rimelig, er det for at skabe forbedrede vilkår, for de patienter og borgere, som ikke har et stærkt netværk!
Læs resten