Tag-arkiv: folketingskandidat

Storbyens sundeste og smukkeste forhave har brug for en grøn dagsorden

Der var pressemøde den 2. februar på det gamle rådhus og alle vordingborgkredsens folketingskandidater var inviteret. Jeg havde forberedt et talepapir i håb om, at få mere end 2 minutter til et oplæg. Det fik jeg ikke. Det betød at jeg blandt andet  ikke fik nævnt SF’s den grønne dagorden. Det vil jeg råde bod på, så her er mit redigerede talepapir, for de emner jeg ikke nåede:

Vordingborg er også min have

Tak for analysen af Vordingborg kommunes muligheder og udfordringer. Jeg er selv bosiddende i Vordingborg kommune og elsker de smukke naturområder og de nære bymiljøer. Det er her jeg hører til, herfra min verden går. Jeg har været ansat i kommunen som hjemmesygeplejerske siden 1999 og har kørt på sygebesøg i såvel Mandemarke, Bogø, Svinø, Bårse og Præstø overdrev. Jeg har været medlem af kommunens hovedudvalg og kender de ansattes vilkår og udfordringer. Jeg er aktiv sejler og værdsætter de fantastiske naturområder, som man har adgang til fra vandsiden. Og som politiker med dybe rødder i Vordingborg kommune er jeg begejstret for visionen om ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.

En sund og smuk forhave

Hvis visionen om den sundeste og smukkeste forhave skal være troværdig, så er økologi og naturgenopretning ikke til at komme udenom. Der er intet sundt eller smukt ved pesticider, penicillin, iltsvind, bebyggede kyststrækninger og nedslidte naturarealer.

Jeg tror de gældtyngede landmænd, når de siger at deres økonomi er lige så udpint som deres landbrugsjord. Derfor bakker jeg op om landbrugsministerens nye handlingsplan, som blandt andet indeholder 34 millioner kroner til økologisk vækstfremme. Jeg opfordrer Vordingborg til at hjælpe kommunens landbrugere til omstilling til økologiske produktionsmetoder. Det kan blandt andet gøres ved at bruge lokal økologi i kommunens kantiner og storkøkkener. Det kan Københavns Kommune gøre uden merudgifter, så det kan I også. Økologi skaber positive fortællinger og er interessant for både os der bor her, og tiltrækker tilflyttere og turister. Det vil gavne både vores trivsel og vores økonomi. Jeg vil arbejde landspolitisk for at flere forbrugere køber økologiske fødevarer og for at kommunerne skal have støtte til at gennemføre det ”Grønne Danmarkskort”, som skal få ny skov og genoprettet natur til at hænge sammen med den eksisterende natur. Og i ”storbyens sundeste og smukkeste forhave” er der selvfølgelig naturreservater!

Omdømme skabes i handlinger, ikke i ord

Vandkantsdanmark har behov for godt omdømme, hvis ressourcestærke familier og virksomheder i vækst, til at flytte hertil. Omdømme skabes ikke af kommunikationseksperter. Godt omdømme skabe af kvalitet i ældreomsorg, gode rammer for børnefamiliernes hverdagsliv, optimale opvækst- og uddannelsesvilkår for børn og unge, bæredygtige initiativer i landbrug og produktion, rene naturområder med biodiversitet og velfungerende infrastruktur. Og husk, at det er kommunalt ansatte som skal løfte de mange opgaver, så derfor er trivsel og udvikling på kommunens arbejdspladser selvfølgelig en forudsætning for det hele.

Ulighed – den onde cirkel i vandkantsdanmark!

Det bekymrer mig at samfundet fastholder vandkantsdanmark i ulighedens onde cirkel, som starter med ringere muligheder i opvæksten. Fortsætter med ringere beskæftigelsesmuligheder, helbred og infrastruktur. Og for at det ikke skal være løgn, slutter med flere på overførselsindkomst og kortere gennemsnitlig levetid. Uligheden kan minimeres hvis vi vil!

Ligestillingskampen er på lavt blus, for vi har opnået ligeløn og en vis  ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er ganske vist stadig et et stykke vej til målet. Men når vi taler om lighed, sådan geografisk set, er vi knapt kommet fra start. For sagen forholder sig  ganske anderledes når vi taler om lighed i sundhed, lige uddannelsesmuligheder og lige løn for lige arbejde, mellem mennesker i storbyerne og på landet.

Vandkantsdanmark  har været udsat for en række navneforandringer på grund af den stigmatisering, der knytter sig til områderne. Vi kender Den Rådne Banan, Udkantsdanmark, Trailerdanmark,  Det Skæve Danmark og “kommune socialgruppe 3”.  Det er områder med lavt uddannelsesniveau , flest folkesygdomme, størst social ulighed. Det er også længst til sygehus og skoler, mangel på sundhedspersonale,  færrest cykelstier,  laveste lønninger og er dårligst dækket af kollektiv trafik. Samtidig er de udsat  for en centralisering af arbejdspladser og en fraflytning af ressourcestærke borgere, til fordel for storbyerne. Ja, man bliver helt træt, ikke sandt?

Man skal selvfølgelig ikke tale vandkanten ned, for den dårlige omtale gavner ikke renommeet. På den anden side vil jeg ikke male et skønmaleri, som er utroværdigt. Personligt elsker jeg at bo her og holder af de mange herlighedsværdier i naturen og de små fællesskaber.  Det er nødvendigt at tale om vandkantens udfordringer og først og fremmest, at  tage initiativer som bremser den onde ulighedscirkel.

For mig at se er der mange knapper at skrue på, hvis man vil rette op på uligheden. Og man skal starte tidligt, for det er smartere at forebygge end at reparere. Vi skal bryde ulighedens onde cirkel! Hvor skal vi starte?

10305181_268506010017926_4718440791376048034_n