Tag-arkiv: arbejdsmiljø

Giv nu sygeplejerskerne mere i løn!

deabtindlægmeriløn

Kommunalvalg og regionsvalg står for døren og dette debatindlæg er sendt til Sjællandske Medier og Folketidende i uge 41. Det er en appel om at forstå sammenhængen mellem kvalitet i sundhedsvæsenet, arbejdspres og lønninger:

 

Mangel på sygeplejersker er ikke kun et problem for sygeplejerskerne. Det er også et problem for patienterne. Problemet kan løses og Region Sjælland har i 2017 besluttet en strategi for rekruttering af sundhedspersonale: ”De rigtige kompetencer nu og i fremtiden”. Strategien rummer mange gode forslag til hvordan man sikrer tilstrækkeligt antal læger og sygeplejersker, men jeg vil med dette indlæg dryppe malurt i bægeret; Regionen bør være langt mere ambitiøs, hvis de vil løse problemerne med sygeplejerskemangel. For eksempel at mindste arbejdspresset og give mere i løn!

 

I de seneste uger har kolleger fortalt i medierne, hvordan de presses til dobbeltvagter og hvordan de går grædende hjem fra arbejde, på grund af frustration over arbejdspresset. Der er alt for travlt på sygehusene og i kommunerne. Derfor må man løse problemerne med arbejdspres, så sygeplejerskerne ikke flygter fra arbejdspladserne og efterlader huller i vagtplanen, som presser de tilbageblevne kolleger yderligere. Men region og kommuner må også forholde sig til, at lønnen bør afspejle udbud og efterspørgsel. Det er da et paradoks at arbejdspladser og områder, som har stor mangel på sygeplejersker, også har lave sygeplejerskelønninger!

 

Det er en realitet at næsten 1500 sygeplejersker hver dag pendler ud af regionen, mens kun 500 pendler den anden vej. De pendler mod hovedstaden for at få høj faglighed og udviklingsmuligheder, samt efter bedre arbejdsmiljø og højere løn. Vi har sygeplejerskemangel i Region Sjælland, og jeg mener faktisk at man kan løse nogen af problemenerne med en fastholdelses- og rekrutteringsindsats. Med det arbejdspres og lave lønniveau, som sygeplejersker i kommuner og region udsættes for i disse år, er sygeplejerskemangel en konsekvens; Sygeplejersker vælger deltid eller søger andre græsgange. Den nedadgående spiral kan kun løses med en ambitiøs lønstrategi og et bedre arbejdsmiljø. Derfor er min opfordring til kommende kommunalbestyrelser og regionsrådet, at arbejde for at fastholde og rekruttere sygeplejersker! I sidste ende gavner det borgerne!

Skid i din rede hvis den er fuld af møg!

plaster

I den senere tid har jeg flere gange hørt bemærkningen: “Man skal ikke skide i egen rede”. Den er udtalt på baggrund af,  at medarbejdere offentligt har kritiseret deres arbejdsplads i medierne eller på Facebook. Bemærkningen er moraliserende og har til formål at kaste skam over medarbejderen for at være åbenmundet og  give arbejdspladsen et negativt omdømme. Afsenderen glemmer, at reden allerede var i en rædsom forfatning og at det er på høje tid at muge ud!

Jeg bryder mig egentlig ikke om den skide-rede-metafor, for budskabet kommer jo ud af munden og ikke af endetarmsåbningen. Det er hverken ildelugtende, svinsk eller ondsindet. Det er udtryk for bekymringer og frustrationer, leveret i håb om at skabe forbedringer på arbejdspladsen.

Der findes en mindre billedlig og mere stueren betegnelse end at “skide i egen rede”, nemlig at være illoyal. I 2016 har FTF lavet en analyse om ansattes ytringsfrihed, som viser at 66% af ansatte frygter at blive opfattet som illoyale, hvis de ytrer sig om kritisable forhold på jobbet. Frygten er stigende  og har været det de senere år. Skide-rede-moralismen skubber i den gale retning. Det er alarmerende og en stor fare for ytringsfriheden.

Heldigvis forebygges og løses langt de fleste problemer på arbejdspladsen i samarbejdsystemet eller ved forhandlingsbordet. Og sådan skal det helst være.  Jeg mener at offentlige ytringer kan være en legitim løsning, når medarbejderne eller deres repræsentanter ikke er blevet hørt i MED-systemet, under de faglige drøftelser, i dialoger mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes repræsentanter eller når direktøren ikke besvarer henvendelserne, eller lederen ikke handler på et bekymringsbrev. Så bliver offentligheden stedet at råbe ledelser og politikerne op. Det er måske arrogant, men min erfaring er, at det også ofte virker positivt på arbejdsforholdene, når medierne interesserer sig for ansattes arbejdsmiljø. Jeg har flere eksempler på, hvordan man pludselig kunne  finde løsninger, som ikke var mulige, da man brugte kommandovejen for at opnå de ønskede forbedringer på arbejdspladsen.

Jeg har stor respekt for ansatte og deres repræsentanter, som udtaler sig til medierne om deres arbejde, for de har en høj grad af loyalitet overfor deres kollegerne og de borgere, som de betjener. Jeg opfordrer ansatte til at bruge ytringsfriheden og tale åbent, både i MED-systemet og i dialogen med ledelsen.  Man er også i sin gode ret til at bruge ytringsfriheden offentligt og det kan faktisk være vejen til at skabe forandring. 

Hvis det er blevet nødvendigt at skide i  egen rede, så er det fordi den allerede er fuld af møg!

 

 

Mer’ etik, tak!

Birk Johansen 20151125

Etikken må lanceres i de sundhedsprofessionelles hverdag og i styringen af sundhedsvæsenet. Ellers er jeg bange for, at medarbejderne gradvis transformeres til følelsestomme robotter i en kold produktionsverden. Jeg har mødt eksempler på ledelser, som jeg mistænker for at ville ønske, at man allerede var nået så langt. Et af dem har jeg forsøgt at beskrive her:

“Det er  et spørgsmål om at justere lidt på arbejdsgange og forventninger”, sagde HR-medarbejderen, mens hun førte sine fingre op og skruede på nogle imaginære skruer ved sine tindinger, som ville hun stille på en radiomodtager. Forinden havde hendes kollega pure afvist min påstand om, at sygeplejersker kan rammes af moralsk stress, fordi de møder mange etiske dilemmaer i arbejdsdagen. “Der er  for langt mellem den fagprofessionelle viden, erfaring og menneskelighed, til de kyniske kvantitative dokumentations- og produktivitetskrav de møder på arbejdet”, havde jeg sagt på mødet, som handlede om medarbejdernes arbejdsmiljø.  Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøarbejdet havde været meget lettere for de to HR- medarbejdere, hvis sygeplejerskerne havde været robotter.

I mit arbejde som politiker i Dansk Sygeplejeråd, hører jeg ofte fra sygeplejersker som føler sig presset af ydelseskrav, flowoptimering, LEAN, dokumentationskrav og omprioriteringsbidrag. De fortæller om et arbejdspres, som ophober mængder af etiske dilemmaer, som lagres i sindet som dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Det skyldes blandt andet NPM, som styrer sundhedsvæsenet, på bekostning af  faglighed og arbejdsmiljø. Sygeplejerskerne har nu fået støtte fra  Danmarks fremmeste arbejdslivsforskere, som kritiserer styringen af velfærdssamfundet, senest i antologien “Bladet fra Munden”, som er udgivet af Dansk Sygeplejeråd i januar 2016.

Det er på høje tid at etik, omsorg og menneskelighed indtager sin legitime plads i sundhedsvæsenet. Det er på tide at medarbejderne, sammen med ledelser og politikere, begynder at overveje, og hvad der er i OK og hvad der ikke er OK, når man arbejder med mennesker.

I Norge har Landstinget indført lovkrav om kliniske etikkomiteer på sygehuse og i kommuner som skal “bidrage til højne etisk bevidsthed og til at kvalitetssikre vanskelige værdiafvejninger ved norske sundhedsinstitutioner, til gavn for sundhedspersonale, patient og pårørende(egen oversættelse). Lad os få tilsvarende lovkrav om lokale etiske komiteer i Danmark. Lad os få etik på dagsordenen. Tak.

 

 

 

Julen er næstekærlighedens og gavernes fest. Tak for kærligheden og anerkendelsen, men kan gaven blive en ged i Afrika?

blog3

Det er er skønt at give gaver og de er dejlige at få. Vel at mærke dem man ønsker sig, har brug for, eller som er personlige og givet i kærlighed. Helt anderledes har jeg det med gaver som er givet rutinemæssigt, enten fordi man er ansat, bestrider et bestemt job eller sidder i en bestyrelse og hvor formålet er at fremme samarbejdet. Det er efterhånden en del, som Per og jeg har modtaget gennem årene. Den slags gaver som spyttes ud fra tusindvis af firmaer  hvert år og er produceret af Global, Georg Jensen, Kähler eller Holmegaard. Gaverne vækker modsatrettede følelser hos mig, for selvfølgelig er jeg glad for den anerkendelse som gaverne symboliserer. Men der er noget ved de der jule-firmagaver, som er så uendelig ligegyldigt og vækker en skamfuld tomhed. Jeg tror det skyldes at gaverne ikke er personlige og anerkendelsen, som gaverne burde symbolisere, er omsat til masseproducerede, materielle ting til passende pris og håndterbarhed. Anerkendelsen drukner i tingslighed.

Jeg taler helt og aldeles på egne vegne og takker giverne for den gode intention. Faktisk er jeg ret glad for lækkert nips og boligindretning. Jeg forsager på ingen måde den materielle verden. Men den materielle overflod som mange julegaver repræsenterer, kunne bare gøre langt bedre gavn andre steder i samfundet! Jeg synes det er pinlig i et samfund, som ikke anerkender mennesker som knokler hårdt eller har det slemt på grund af sociale begivenheder eller sygdom.

Der er faktisk en del offentlig ansatte som fortjener en ekstra fin gave fra deres arbejdsgivere i år, som anerkendelse for det massive forandringspres og nedskæringer, som de har måtte lægge arbejdsliv til. Men ak, anerkendelse til medarbejderne er ikke på budgettet. ”Hvad ville skatteborgerne ikke tænke” har jeg hørt som argument mod firmagaver. Imens knokler mine sygeplejerskekolleger hele julen for en sølle løn. De skal være glade, hvis hospitalsledelsen stiller en skål julegodter frem, til dem der arbejder på helligdagene.

Giv julegaver af kærlighed til dem du holder af. Giv jule-anerkendelser til samarbejdspartnere og ansatte fordi det fremmer samarbejdet. For mit eget vedkommende ville jeg bare lige så gerne have haft en ged i Afrika eller et tilskud til julehjælp til byens fattige.

God og næstekærlig jul!

 

Jeg hepper på græsrødder, aktivister og stærke fællesskaber!

3valgfoto15pupil

En sygeplejerske skriver en undskyldning til sine patienter i et læserbrev, en patient filmer sit indlæggelsesforløb til TV2, en by laver et fakkeloptog i protest mod lukning af de medicinske senge på det lokale sygehus, en sygeplejerske organiserer på egen hånd en demonstration på Christiansborg Slotsplads, og  Dansk Sygeplejeråd laver et stykke professionelt sundhedspolitisk arbejde. Kombinationen af civil ulydighed, græsrodsarbejde, aktivisme og en stærk organisation skaber debat og synlighed om de urimelige vilkår for kvalitet og faglighed i Sundhedsvæsenet. Der er så meget energi i det!

Jeg er selv en aktivist og en ildsjæl. Den spontane type, for mig er der ikke langt fra ord til handling og jeg frygter ikke en skævert i ny og næ. Den drivkraft og inspiration  har jeg fra min mor. Jeg  holder taler, arrangerer events, laver kampagner, blogger, tweeter, skriver debatindlæg, udvikler politik og indimellem lykkes det for mig at sætte en dagsorden. Min største udfordring er herskerteknikker, særinteresser og krænkelser af ytringsfriheden.  I al beskedenhed skrev jeg for et par år siden et debatindlæg, som startede en proces, som i sidste ende førte til en lovændring, som er til gavn for de psykiatriske sygeplejerskers arbejdsmiljø. Den erfaring har styrket troen på, at det kan lykkes at nå politiske mål. Men det kræver robusthed, mod og kampvilje. Det har jeg. Jeg prøver at være stede,  hvor beslutningstagerne, medlemmer og borgere færdes, for at få indflydelse. I de trykte og sociale medier, på tilskuerpladser, sammen med tillidsvalgte, på folkemøder, i personalerum og som medlem i demokratiske forsamlinger. Jeg er rede til at bruge de platforme og anledninger, som skal til for at fremme sygeplejerskers arbejdsmiljø og løn og forbedre kvaliteten i borgernes sundhedsvæsen. Det er med ydmyghed, engagement og kampgejst, at jeg igen stiller op til kredsbestyrelsesvalget i DSR Kreds Sjælland. Som  kredsnæstformand og for første gang som kredsformand. For der er så meget mere vi kan gøre og vi bliver stærke af at gøre det sammen. Det er sådan jeg arbejder for sygeplejerskers arbejdsliv. Jeg håber på din opbakning!