Rasmus Willig: Umyndiggørelse

Umyndiggørelse er at fratage myndige personer lysten eller muligheden for at udtale kritik. Det er en ledelsesteknik som gennemsyrer offentlig ledelse, og som fagpolitiker er det en del af hverdagen.Det er ikke usædvanligt at ansatte fortæller mig om kritisable forhold på dere arbejdsplads, men de tør ikke stå ved deres oplevelser i mødet med ledelsen eller offentligheden. Frygten for konsekvenser, for karriere og arbejdsliv, er for stor.Selv havde jeg en rystende oplevelse i 2010, hvor jeg udtalte mig om sygeplejerskers overarbejde til TV2øst. Efterfølgende modtog jeg flere mails med kritik, blev kontaktet personligt og indkaldt til møde med en direktør. Jeg oplevede episoden  som ret krænkende, men gjorde mig i sidste ende stærk. Jeg blev nomineret til en faglig pris og  en ytringsfrihedspris i Dansk Sygeplejeråd. Og så tog jeg en beslutning om ikke at holde mund, når noget var åbenlyst uretfærdigt! Bogen umyndiggørelse hjalp mig med at gennemskue og forstå, hvad jeg selv oplevede.

Rasmus Willig beskriver i sin bog nogle af de mekanismer som anvendes på de offentlige arbejdspladser, til at afmontere eller undertrykke kritik fra medarbejderne. Den er et uvurderligt redskab og burde indgå i pensum i uddannelsen af  tillidsvalgte i det offentlige system.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *