ulla tapete bg

Ulla innerside stribe

billeder til flyer 012

Om mig

 Jeg blev sygeplejerske i 1991. Jeg husker, at jeg under uddannelsen diskuterede muligheden for at vælte Kirsten Stahlknecht, med mine elevkammerater, som dengang var formand for Dansk Sygeplejeråd. Det har hun nu ikke fortjent, og jeg kom også på andre tanker. Men engagementet kom ikke af ingenting. Min mor var i mange år fagpolitisk og politisk aktiv og mine forældre er selv i dag forbilleder, som jeg er stolt af.

Men i en række år var min rolle, som mor til 3 og som sygeplejerske, prioriteret højt. Senere blev jeg arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant på min arbejdsplads. Siden 2011 har jeg været kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, mens jeg har orlov fra mit arbejde som hjemmesygeplejerske.  Jeg brænder for fagpolitik , men mine holdninger rækker til et bredere perspektiv, derfor har jeg været medlem af SF siden sensommeren 2012. I juni 2014 blev jeg folketingskandidat for SF Vordingborg.

Jeg bor i Præstø på Sydsjælland, er gift med Per og mor til 3 børn:  Ida på 21, Freja på 18 og Aske på 9 år og vores gårdhund Balder. Vi er heldige at være en del af en endnu større og mangfoldig familie og er stolte vandkantsborgere. Jeg løber og går for at holde mig i form, og har gennemført 2 marathonløb. For tiden bliver det mest til gåture med hunden. Vi tilstræber at handle økologisk, lokalt og bæredygtigt og i vores fritid holder vi af at sejle i vores sejlbåd i farvandet omkring Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *