stalking

Lise Linn Larsen: “Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler”

Det er flere år siden jeg købte bogen “Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler” af Lise Linn Larsen. Jeg tror det var i 2012, omkring den tid da jeg erkendte, at det netop var stalking jeg havde været udsat, for siden jeg flyttede fra min mand i 1999. Pludselig havde det fået et navn. Men bogen endte i bogreolen og blev ikke læst. Fordi jeg ikke orkede  at genopleve de mange år med stress, ydmygelser og frustrationer.

Vendepunktet skete for kort tid siden, hvor jeg fik mod og styrke til at skrive et blogindlæg om min stalkingerfaring. De mange mails og anerkendende skulderklap bragte mig et skridt videre. Jeg blev i stand til at betragte stalkingen som et fænomen og et samfundsproblem, og ikke bare som  onde handlinger, som jeg engang var offer for.

Bogen definerer stalking som begreb, beskriver stalkerens psykologiske profil og påvirkningerne på offeret. Forfatteren kommer med en række råd om, hvordan man som offer og pårørende minimerer stalkerens påvirkninger og gennemgår den forskning der var da bogen blev skrevet i 2010. Ikke mindst er der bud på professionel intervention og lovgivning.

De allersidste afsnit med stalkinghistorier kunne jeg personligt har undværet. Jeg har ikke brug for flere rædselsvækkende fortællinger, og jeg ved at virkeligheden er langt mere skræmmende end hvad der kan beskrives med ord. Men afsnittet er sandsynligvis gavnligt for den professionelle, som har brug for at forstå stalking og få eksempler på handling og effekt.

Det vart en lettelse at læse afsnittet om juridisk intervention, hvor Lise Linn Larsen understreger at mægling er en uklog løsning, men at man netop skal søge at undgå enhver form for kontakt eller konfrontation. Det stemmer fuldstændig overens med min egen erfaring! Et af de største overgreb som jeg oplevede fra myndighedernes side, var at blive presset til at deltage i konfliktmægling – for at vise at jeg samarbejdede. Terapeuterne lovede at passe på mig, men forstod slet ikke hvad de havde med at gøre.  Interventionen førte intet godt med sig. Tværtimod!

“Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler” er bogen jeg ville ønske, at jeg havde læst, allerede før mit stalkingforløb startede. Mens det stod på havde jeg ikke overskud. I forløbet efter orkede jeg ikke, for jeg havde brug for at samle mig. Jeg håber at den er blevet pensum på politiuddannelsen og hos professionelle som arbejder med børnesager. Jeg ved at den har skabt opmærksomhed om fænomenet, at tror at den skaber en bevægelse, som fører til at man kan blive bedre til at beskytte stalkingofre i fremtiden.

 

 

ståfast

Svend Brinkmann: STÅ FAST – et opgør med tidens udviklingstvang

I min personlige ordborg er ja-hat synonymt med klap-hat. De bæres begge af  ukritiske og ureflekterende tiljublere. Det er ikke i sig selv et udtryk for intelligens at bære  ja-hat eller klap-hat. Derfor er Svend Brinkmanns lille debatbog en trøst for sådan en som mig, som ikke finder alle livets svar i nuet, som er skuffet over selvhjælpbøger og som er bekymret over den stigende individualisme og “mærken efter” sandheden.

Læs resten

image

Jonas Gabrielsen og Mette Møller, mfl.: Ledere, der taler – taler der leder

Jeg går på talerskole. Det gør jeg fordi jeg gerne vil lære at holde blændende taler, som er interessante og som inspirerer. Underviserne anbefalede mig denne bog som supplerende læsning.

Bogen er skrevet af en række ledere eller kommunikationseksperter, med forskellige erfaringer og indsigter i, hvordan talen kan anvendes: Som et strategisk værktøj,  til at lede medarbejderne gennem omstruktureringer, lønforhandlinger, kulturelle forandringer, indbyde til dialog med tilhørerne eller skabe følelser af sammenhold og fællesskaber.

Læs resten

indflydelse

Morten Sehested Münster – Personlig indflydelse. Sådan flytter du mennesker, holdninger og produkter

Jeg faldt for 7-8 år siden over en artikel i min mands fagblad Ingeniøren. “Manipulation som ledelsesredskab”, hed den og handlede om hvordan man kunne få sine medarbejdere derhen, hvor man ville have dem. Tricket var anerkendelse, spændende opgaver og ros. En af de vigtigste pointer var, at man ALDRIG skulle afsløre manipulationen. Dengang var jeg oprørt over artiklen!

Læs resten

marklund

Marklund & Snickare: Der findes et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden

Jeg har ikke tidligere tænkt på ligestilling , som mere end diskussionen om, hvordan de hjemmets opgaver fordeles. Derfor var denne kloge bog en øjenåbner. For ligestilling og kønspolitik er lang større. Det handler om adgangen til at skabe sig en karriere, det handler om forudsætningerne for uddannelsesvalg og det handler om de små usynlige kønsspecifikke krænkelser, som er så integreret del af en kultur, så vi end ikke protesterer.

buch4

Kjeld Møller Pedersen: Sundhedsøkonomi

Det er længe siden jeg købte Kjeld Møller Pedersens bog fra 2013, fordi det er en af de slags bøger jeg bare BØR læse i mit arbejde som kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, men også som folketingkandidat. Men jeg må indrømme, at den ikke blev taget frem i sommerferien og måske også er lige tør og teoretisk nok for min praktikerhjerne. Men den står i min bogreol og er klar til at give mig viden om brugerbetaling, forebyggelsesøkonomi, medicinmarkedet, incitamentsstrukturer, produktivitet og andre økonomiske mekanismer i sundhedsvæsenet.